onsdag den 3. september 2008

"Hjemme" i DK

Efter 2 skønne år i Maniitsoq er jeg nu "hjemme" i DK igen. For øjeblikket render jeg rundt med en mærkelig fornemmelse af at være hjemme igen, men samtidig føles det som om jeg bare er her på ferie. Maniitsoq har trods alt været mit hjem de sidste 2 år, og den følelse er svær at slippe... Men, det er nu dejligt at være i DK igen. Og endnu bedre at se de gamle venner igen :-)

Efter at have brugt nogle dage på at omstille mig til det danske klima igen (luften er godt nok varm og tyk hernede...), syntes jeg det er på tide at få smidt nogle billeder på bloggen igen.
Der er nogle billeder fra flyveturen til Kangerlussuaq, lidt billeder fra turen mod DK, og til sidst nogle billeder af mit midlertidige "hjem".
Som en hilsen til alle vennerne i Maniitsoq har jeg taget nogle sommerbilleder med :-)


Motorerne fra en Dash 7 på vej mod Kangerlussuaq.
(Jeg har altid syntes, at de ligner en mund og en stor næse...)



Et kig gennem skyerne ned på landskabet omkring Kangerlussuaq


Ja.... Vejret var jo ikke ligefrem fantastisk den dag i Kangerlussuaq...

Et kig ned mod skyerne fra 13 km højde et sted over Island (tror jeg nok)



Her har vi så mit ydmyge logi :-)
Mine gode venner har været så flinke at lade mig bo her indtil videre.
(Måske skulle man vælge at blive boende, for det er et super fedt sted ;-)


Baghaven med div. træer og buske







Til sidst vil jeg sende en varm hilsen til alle jer deroppe nordpå, som har været med til at gøre de 2 år i Grønland til en uforglemmelig oplevelse :-)
Jeg håber, vi ses igen.
Takuss!

søndag den 17. august 2008

Spejlinger i vand

I sidste uge var jeg nogle dage i Sisimiut, hvor jeg lå i telt, vandrede rundt i fjeldene og ellers bare legede turist i byen. Der var fantastisk godt vejr de fleste dage med høj sol, næsten vindstille (og lidt for mange myg og fluer).
En af de første dage slog jeg lejr i nærheden af en sø. Næste morgen, da jeg kravlede ud af teltet, blev jeg mødt af det her betagende syn (se billederne). Der var totalt vindstille og solen stod allerede højt på himlen, selvom kl. kun var lidt over 7 om morgenen. Overfladen af søen var spejlblank og fjeldene omkring stod aftegnet knivskarpt i søen... Nuann :-)









torsdag den 31. juli 2008

Havkat

Vi var ude at fiske lidt i sidste weekend på hytteturen. Ud over torsk fik Rikke den tvivlsomme ære at få et par velvoksne havkatte på krogen. Jeg må indrømme, at jeg syntes det er en af de grimmeste fisk, jeg til dato er stødt på... De minder lidt om forvoksede ål med store tænder... Yadrk.... Rikke er vist af samme opfattelse, for hun skreg godt op da vi hev havkattene indenbords i jollen ;-)

Mr. Havkat
Selvom hovedet var skåret af, bed den stadig efter 1 1/2 time!
(Reflekser eller bare sejlivet?)

Som man kan se har havkatte tænder i hele ganen, så den kan knuse søpindsvin m.m.


Havkattemad (søpindsvin) + mave

mandag den 28. juli 2008

Hyttetur

I weekenden var jeg på hyttetur med nogle af rødderne fra sygehuset. Hytten ligger ca. 16 kilometer fra Maniitsoq, så der var en lille sejltur i super godt vejr først :-) Der var ingen hvaler denne gang, men flot var det nu alligevel.
Vejret var helt kanon hele weekenden, så man kunne gå rundt i bare tæer og shorts, hvis ellers man turde udsætte sin krop for et massivt mygge-/flueangreb... Jeg fandt aldrig helt ud af om det var fluer eller myg der sværmede, men der var godt nok mange, så myggenettet sad på hele tiden :-)
Her er lidt billeder fra turen.

Afgang fra Maniitsoq tidligt lørdag morgen

Pia, Thomas og Ken er morgenfriske og joker,
mens Mathias (i liften) bare ligger og bobler videre...

Vi mødte kystskibet "Sarfaq ittuk" på vej ud af havnen



Maniitsoq set fra havet


Vejret var som sagt helt kanon godt, så der var
flotte spejlinger af himlen i vandet...





Mens tøserne sad og hyggede i hytten, stak Thomas, Ken og mig af og rendte en tur i fjeldet. Som billederne sikkert viser, blev vi konstant fulgt af en masse myg/fluer...




På vej op ad en stejl stigning. Jeg skulle hilse og sige,
at det er ret hårdt med myggenet på...



Pause nær toppen med udsigt over et rent månelandskab...




Udsigt ned mod hytten (ligger i første fjord mod venstre)


onsdag den 23. juli 2008

mandag den 21. juli 2008

Hvaler :-)

Jeg var så heldig at komme en tur med Thomas (skipper) ud at sejle igår. Vi skulle hente Rikke, Ken og co., der havde lånt en hytte i et par dage. Som I kan se var vejret super godt - ja det var vel nærmest hedebølge på disse egne, for man kunne fint gå i T-shirt under hele sejladsen. Det er absolut ikke hver dag det sker heroppe...

På tilbagevejen var vi heldige at spotte en hval, der svømmede stille og roligt rundt og guffede fisk. Vi "snig-sejlede" hen til den og prøvede på ikke at genere den, så det lykkedes at komme ret tæt på.
Jeg tror, billederne taler for sig selv :-)

Thomas, Rikke og Pernille

Vi sejlede forbi "Løvepasset". Gæt selv hvorfor det har fået navnet...

Et af de første glimt af hvalen, med "Pattefjeldet" i baggrunden


Lidt billeder af halen, lige når den dykker. Pukkelhvaler genkendes oftest på den hvide underside af halen...














Ja, køn er den ikke, men vildt fascinerende :-)




Blåst (udånding)