lørdag den 24. november 2007

Nattebilleder

Her er nogle billeder taget torsdag efter fyraften. Der var ingen vind, men det var nu pææænt koldt alligevel...

Tja, her bor jeg så...



Udsigt mod Ivissuaateralaa fra heliporten

Annertusoq og Tunoqqusaaq

Maniitsoq by night

Michael drengen, der står og fumler med sit kamera...


Casa del Pia og Thomas, et super fedt bjælkehus i heltømmer...

lørdag den 17. november 2007

Vinterfjeld

Jeg kom til at tænke på sidste sommer, da jeg kom til Maniitsoq fra DK for første gang. Lige meget hvor jeg kiggede hen, syntes jeg udsigten var vildt imponerende. Jeg følte det næsten som om, jeg havde ferie hver gang jeg fik fri...
På et tidspunkt sagde min makker, at jo, der er da flot om sommeren, men han mente nu at vinteren var flottere... Til at starte med, troede jeg bare han havde fået en hjerneblødning eller sådan noget, for det kan da ikke blive ret meget flottere end fjeldet om sommeren?
Nu hvor jeg er ved at opleve den anden vinter heroppe, er jeg dog tilbøjelig til at give ham ret... De grønlandske fjelde er flotte om sommeren, men det klæder dem bedst med sne. Og så kan man oven i købet stå på ski, samtidig med at man nyder udsigten :-) Så bliver det vist ikke meget bedre...

Solnedgang ved lufthavnen


Udsigt mod "Kistefjeldet"



Et kig ind mod Sermilinnguaq fjorden


"Kin of sal" (Uummannassuaq) i baggrunden

tirsdag den 13. november 2007

Valg....

Hmm..... Så har der været "store valgdag", både i DK og Grønland.

Desværre ser det ud til at Fjogh, Pia og co. beholder magten derhjemme, så jeg vil nøjes med at citere noget fra en sang, jeg hørte omkring sidste valg:

"Ups, den sved. Fire år endnu uden kærlighed...."

søndag den 11. november 2007

Solnedgang...

Her er nogle billeder af solen taget fra lufthavnen i eftermiddags. Det må være ret anstrengende sådan at lyse verden op, for den går lidt vel tidligt ned for tiden (15.30 tiden...).






onsdag den 7. november 2007

Graduering

Yes!!! Så har far her været en tur i Danmark for første gang i et år :-)

En af vennerne (Jan) skulle til graduering (3. dan) i Odense, så jeg skulle selvfølgelig med for at heppe osv. Vi endte med at tage en lille flok på 3 afsted - Jan, Heidi og mig. Her kommer et par billeder fra en tidlig morgen et "hemmeligt" sted i Odense, hvor Jan lige skulle blære sig lidt med at sparke på en forsvarsløs bil ;-)




Senere på dagen skulle han til graduering i Odense karateklub (Saiko), så der var vist lidt nervøs energi at brænde af ;-)
Som alle jo ved, bliver man automatisk ninja, når man får det sorte bælte. I ved, noget med at kunne forsvinde i en røgsky og hoppe 3 meter op i luften... Så uden at røbe for mange detaljer, kan jeg sige at gradueringen gik super godt. Jan bestod med glans og sparkede røv for vildt.

Næste billede er fra Saiko´s dojo som er indrettet i japansk stil. Det er super fede lokaler med en rigtig god stemning. For jer der ikke kender de 2 fyre på billederne, er det grundlæggerne af henholdsvis aikido og shotokan karate.


Til sidst vil jeg slutte af med et billede af et (syntes jeg) utroligt smukt træ. Træer er som bekendt en stor mangelvare på Grønland, så det gør det kun til en endnu større fornøjelse at kigge på et så flot eksemplar.