Tur til Kangaamiut

Jeg har været en tur på bygdebesøg i Kangaamiut i sidste weekend. Vejret var ikke imponerende godt på vej derud, men godt nok til at folk (inkl. mig selv) blev lokket op på dækket for at nyde udsigten. Jeg var endda så heldig at se årets første hval (for mig), men desværre nåede jeg ikke at tage et billede af den før den var væk igen.

Bygdebesøg plejer altid at være en blanding af at have helt vildt travlt, fordi man skal se en masse patienter, og ekstrem kedsomhed når man har fri. Denne gang var heldigvis lidt anderledes. Jeg har 2 fys. studerende (Mathilde og Katrine) for tiden, som var med på turen, så der var nogen at snakke med det meste af tiden.

Her kommer lidt billeder fra turen...

På vej mod Kangaamiut gennem Hamborgersund

Man kunne lige ane gletscherne på Hamborgerland gennem disen...

Mathilde (fys. studerende og melodigrandprix nørd)


Katrine (fys. studerende og kongehusnørd)

Her sidder de så og bliver enige om at jeg er en nørd med at kamera...

Lavtliggende skyer...


Kystskibet kan ikke sejle helt ind til Kangaamiut, så man sejler i land med en af redningsbådene....


Kangaamiut city

Tur i fjeldet

Når man går i fjeldet for tiden er der tydelige forårs-/sommertegn overalt. Snespurvene flyver rundt overalt og synger og leger. Det er nogle sjove nysgerrige fugle, der tit følger efter en og lander lige i nærheden, når man holder pause... Nogle gange kommer de endda helt tæt på for at kigge, så de er indenfor en meters afstand...
Sneen er mange steder smeltet, så klipperne er dejligt varme, når solen bager på dem. Mange steder er både lyng og forskellige mosarter også ved at få farven igen efter en lang vinter under sneen. Der ligger dog stadig ret meget sne og is rundt omkring, så man undgår ikke helt at skulle forcere snebræmmer engang imellem. Så er det altid spændende om skorpen på sneen kan bære, eller om man bryder igennem og pludselig står i sne til hoften med støvlen begravet langt nede i dybet...

Jeg har været ude at lege lidt med kameraet og prøvet at tage billeder af nogle små smeltevandsbække. Det var ret sjovt sådan at prøve at komme helt tæt på vandet, og samtidigt sørge for at man ikke falder i :-)
Nå ja, så har jeg også lige været babysitter for en hund - Rofus på ca. 1 år, så den er også med på et par billeder. Sød lille fætter med totalt meget energi, så den var helt klar på nogle ture i fjeldet.

Apussuit del 2

Så er vi tilbage på Apussuit igen. En flok gale skiløbere er lige blevet sluppet fri på bagsiden af "Sydtoppen" med udsigt til at køre i den fineste pulversne....

Heidi på vej ned ad bakken i fin (men lidt usikker) stil...

Agnethe og Heidi på vej op ad bakken igen, trukket efter snescooter. Hvis man skal dømme efter smilene var det vist en god tur ned ad bakken :-)

Så går det nedad igen...

Smølfen er altid god til at finde en god siddeplads ;-)

Her går det ud over Marie...

Supermand ;-)

Tid til at snakke og fortælle om sine styrt...

Aaahhh...... Pulversne..... Man kan næsten se deres brede smil :-)



Der skal også lige snakkes om valg af rute...

Jan på vej op med "liften"

Marie og Martin - også på vej op med "liften"...

Yahoooo.....

Til sidst lidt billeder ud over fjeldene...

Apussuit del 1

Jeg kan se, at det er længe siden, jeg sidst har fået lagt billeder på bloggen. Så hvad er der sket af nyt siden sidst?
Jo, jeg har været en tur på Apussuit med rødderne fra Nuuk. Rigtigt kedeligt ;-)
For jer, der ikke har været deroppe, kan jeg fortælle at det er et skisportssted på toppen af en gletscher ca. 35-40 km fra Maniitsoq.
Når jeg nu beskriver det som et "skisportssted", skal man tage det lidt med et gran salt. Faciliteterne er bestemt ikke prangende deroppe - bygningerne er slidte og lavet af træ ligesom de fleste andre grønlandske huse, og også her må man leve med de helt fantastiske posetoiletter... MEN, maden er helt fantastisk (vi fik f.eks. krabber + en masse andet til frokost), personalet er grønlandsk og omgivelserne er nærmest ubeskriveligt flotte, så alt i alt scorer Apussuit topkarakter på "fede steder" skalaen :-)
Her får I en smagsprøve på hvordan der ser ud deroppe...

Ankomst til Apussuit foregår med båd og snescooter. Da vi sejlede derover var der overskyet og halvkedeligt vejr, men ellers helt blikstille, så der var gode spejlinger i vandet...

Marie står og holder lidt øje med isen...

Fjorden var stadig frosset til længst inde, så vi blev sat af på isen og hentet på snescootere...

Nå ja... Nogle af os fik "lov" til at gå et stykke til at starte med, fordi der ikke var nok snescootere. Fra venstre: Rasmus, Martin, Jan og Ditte

Tja... 1 1/2 time senere gik vi stadigvæk...

Vi blev selvfølgelig også hentet på snescooter og kørt resten af vejen (ca. 17 km) op til Apussuit. Her leger Jan paparazzi med Maniitsoq i baggrunden.

Her er et billede af hytterne man overnatter i.

Snescootersporet er markeret med små flag, så man undgår de værste spalter i isen. Apussuit gletscheren er vist meget stationær (død), men man ved jo aldrig...

Så skal der stås på ski :-)

Fra venstre: Agnethe, Martin, Heidi (i knæ), Ditte, Rasmus, Jan og Marie.

Adam - chefguiden - danser lidt for kameraet...

Glad guide på snescooter...

Så går det afsted ned ad den første bakke. Det var som at se en flok hunde blive sluppet løs, så vilde var folk for at komme afsted :-)

Fortsættelse følger....