lørdag den 17. november 2007

Vinterfjeld

Jeg kom til at tænke på sidste sommer, da jeg kom til Maniitsoq fra DK for første gang. Lige meget hvor jeg kiggede hen, syntes jeg udsigten var vildt imponerende. Jeg følte det næsten som om, jeg havde ferie hver gang jeg fik fri...
På et tidspunkt sagde min makker, at jo, der er da flot om sommeren, men han mente nu at vinteren var flottere... Til at starte med, troede jeg bare han havde fået en hjerneblødning eller sådan noget, for det kan da ikke blive ret meget flottere end fjeldet om sommeren?
Nu hvor jeg er ved at opleve den anden vinter heroppe, er jeg dog tilbøjelig til at give ham ret... De grønlandske fjelde er flotte om sommeren, men det klæder dem bedst med sne. Og så kan man oven i købet stå på ski, samtidig med at man nyder udsigten :-) Så bliver det vist ikke meget bedre...

Solnedgang ved lufthavnen


Udsigt mod "Kistefjeldet"



Et kig ind mod Sermilinnguaq fjorden


"Kin of sal" (Uummannassuaq) i baggrunden

1 kommentar:

Dortheivalo sagde ...

I kan bare dét der med at tage flotte billeder i Maniitsoq (har lige været inde og kikke på nogle andre flotte og interessante blogs fra Maniitsoq) Dejligt!