søndag den 4. maj 2008

Apussuit del 1

Jeg kan se, at det er længe siden, jeg sidst har fået lagt billeder på bloggen. Så hvad er der sket af nyt siden sidst?
Jo, jeg har været en tur på Apussuit med rødderne fra Nuuk. Rigtigt kedeligt ;-)
For jer, der ikke har været deroppe, kan jeg fortælle at det er et skisportssted på toppen af en gletscher ca. 35-40 km fra Maniitsoq.
Når jeg nu beskriver det som et "skisportssted", skal man tage det lidt med et gran salt. Faciliteterne er bestemt ikke prangende deroppe - bygningerne er slidte og lavet af træ ligesom de fleste andre grønlandske huse, og også her må man leve med de helt fantastiske posetoiletter... MEN, maden er helt fantastisk (vi fik f.eks. krabber + en masse andet til frokost), personalet er grønlandsk og omgivelserne er nærmest ubeskriveligt flotte, så alt i alt scorer Apussuit topkarakter på "fede steder" skalaen :-)
Her får I en smagsprøve på hvordan der ser ud deroppe...

Ankomst til Apussuit foregår med båd og snescooter. Da vi sejlede derover var der overskyet og halvkedeligt vejr, men ellers helt blikstille, så der var gode spejlinger i vandet...


Marie står og holder lidt øje med isen...

Fjorden var stadig frosset til længst inde, så vi blev sat af på isen og hentet på snescootere...


Nå ja... Nogle af os fik "lov" til at gå et stykke til at starte med, fordi der ikke var nok snescootere. Fra venstre: Rasmus, Martin, Jan og Ditte


Tja... 1 1/2 time senere gik vi stadigvæk...

Vi blev selvfølgelig også hentet på snescooter og kørt resten af vejen (ca. 17 km) op til Apussuit. Her leger Jan paparazzi med Maniitsoq i baggrunden.





Her er et billede af hytterne man overnatter i.

Snescootersporet er markeret med små flag, så man undgår de værste spalter i isen. Apussuit gletscheren er vist meget stationær (død), men man ved jo aldrig...
Så skal der stås på ski :-)
Fra venstre: Agnethe, Martin, Heidi (i knæ), Ditte, Rasmus, Jan og Marie.

Adam - chefguiden - danser lidt for kameraet...

Glad guide på snescooter...

Så går det afsted ned ad den første bakke. Det var som at se en flok hunde blive sluppet løs, så vilde var folk for at komme afsted :-)


Fortsættelse følger....

1 kommentar:

Dorte Vangsø Simonsen sagde ...

Hej Flemming,
Jeg ser frem til del 2. Jeg selv må desværre springe Apussuit over i år, hvilket er lidt surt, men jeg ser helt klart frem til at skaulle derop igen.
Posetoiletter.....for sådan et frilufts menneske som dig burde det da ikke være noget problem? faktisk rent luksus. Flere steder i landet har man ikke posespandene endnu. Der har man bare en zinkspand der tømmes et par gange om ugen. Nå nok om denne latrinære snak(:
kh Dorte.