Sneen er mange steder smeltet, så klipperne er dejligt varme, når solen bager på dem. Mange steder er både lyng og forskellige mosarter også ved at få farven igen efter en lang vinter under sneen. Der ligger dog stadig ret meget sne og is rundt omkring, så man undgår ikke helt at skulle forcere snebræmmer engang imellem. Så er det altid spændende om skorpen på sneen kan bære, eller om man bryder igennem og pludselig står i sne til hoften med støvlen begravet langt nede i dybet...
Jeg har været ude at lege lidt med kameraet og prøvet at tage billeder af nogle små smeltevandsbække. Det var ret sjovt sådan at prøve at komme helt tæt på vandet, og samtidigt sørge for at man ikke falder i :-)
Nå ja, så har jeg også lige været babysitter for en hund - Rofus på ca. 1 år, så den er også med på et par billeder. Sød lille fætter med totalt meget energi, så den var helt klar på nogle ture i fjeldet.
2 kommentarer:
Saa en simpel koeter har taget min plads som foelgesvend paa fjeldturene... Tja, hvad man ikke kan faa nogen overtalt til vha chokoladekiks.
Nuttet vuffer ellers.
Gode billeder og helt vildt skønt at det hele grønnes omkring en. Har du set mælkebøtterne er sprunget ud, ude ved Imeq-vej? Flot syn i solskin.....
Send en kommentar