lørdag den 29. marts 2008

Idag har indtil videre været en meget stille og rolig lørdag, hvor hele byen virker som om noget fra det vilde vesten. I ved, sådan noget med helt øde gader, hvor vindheksene blæser gennem byen. Her i byen er det så bare ravnene, der som sædvanligt er gode til at underholde sig selv, man lægger mærke til.
Egentlig er det en enormt sjov fugl at iagttage. Det er f.eks. den eneste fugl jeg har set, der kan flyve på ryggen. Når de leger i luften, basker de nogle gange hver sin vej med vingerne (modsat hinanden), så de vender rundt og flyver lidt på ryggen. Utroligt mærkeligt syn, de første gange man ser det! Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv, om det er en intelligent fugl, der forstår betydningen og glæden ved at lege, eller om den "bare" er mærkelig og lever i sin egen lykkelige verden?!

Nå, der kom jeg vist ud på et sidespor....

Som sædvanligt har jeg været en lille tur i fjeldet. Det er mest overskyet idag, men det lykkedes mig at fange solen et par gange derude. Lyset derude er vildt flot for tiden, når solen giver genskin i sneen, og den blå himmel står i kontrast til de mørke fjelde, hvor der ikke er sne.

Udsigt mod "Pattefjeldet"
Forårssol i sneen...


Her fandt jeg nogle bær fra sidste år, der titter gennem snedækket


Solen er lige ved at bryde gennem skyerne...


"Pattefjeldet" endnu engang...

"Uummanasuaq" (Kin of Sal) gemmer sig i disen


2 kommentarer:

Dorte Vangsø Simonsen sagde ...

Hej Flemming,
Jeg kan også få masse af tid til at gå med at studere ravne. De finder altid på sjove akrobatiske ting efterligner lyde. Det siges, at de faktisk er super inteligente. Nu vare det ikke længe inden de første snespurve ankommer. hannerne kommer først og hunnerne følger kort tid efter. Sidste år var de første her ca 8 april. De er jo ikke sjove på samme måde som ravnene, men rigtig nuttede og bringer foråret med sig. Sidste år fik vi bygget et stort fodderbrædt, hvor de kom hver dag, - nogen gang op til 20-22stk af gangen. Nu er du jo ikke meget til harmonika spil, men de er de små snespurve, de tiltrækkes simpelthen af lyden, - tro det eller ej.
Vi ses imorgen.
kh Dorte

Flemming sagde ...

Snespurve der er vilde med harmonika???
Nogle gange er det fa... et mærkeligt land det her ;-)
Det næste bliver vel noget med tutu'er der danser polka...